Kongebesøg i Skallerup, Vennebjerg og Lønstrup 1871

Den vendsysselske jernbane – Aalborg, Hjørring, Frederikshavn

Den 15. august 1871 kl. 13.30 ankom toget med kongen – Christian den IX – og følge til Hjørring.  En æresport var opsat og borgmester Nikkelmann bragte majestæten byens hilsen. Overalt var der fyldt med mennesker, der ville se kongen.

Kongen og følge kørte i landauer til amtmandsboligen i Østergade – til et kort visit. Herefter kørte toget kørte til Christiansgave, hvor byrådet havde arrangeret et frokostbord og kongen med følge og andre særlig indbudte. Det var en stående frokost – efter måltidet, var der tid til en kort snak. Kl. 16 afgik kongetoget til Frederikshavn.

Kilde Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn:
Glimt fra Skallerup og Vennebjerg sogne i 1800-tallet – Niels Jensen Jørgensen

 ********************************************************************

Hjørring Amtstidendes omtale af begivenheden –  17. august 1871

Den 16. august om formiddagen kom kongen tilbage til Lønstrup og foretog en forudbestemt udflugt til Lønstrup. Ved Vanggårdene standsede den kongelige vogn, og skolebørnene fra Harritslev og Rakkeby skoler sang en hyldestsang til kongen forfattet af lærer Phil i Rakkeby, og pastor Nergaard fra Harritslev talte. Ved ankomsten til Jelstrup blev kongen modtaget af en rytterskare til dels af pastoratets mænd, der med fane i spidsen red videre forud for kongetoget. Ved Jelstrup kirke var rejst en æresport. Her svingede rytterskaren  til siden og gjorde front mod æresporten, hvor kongens vogn standsede. Sognets præst pastor Spang talte. Da kongen kom til Mårup klit, blev han af en stor menneskemasse modtaget med stor hyldest. Den af amtsrådet foranstaltede frokost indtoges i et stort festtelt, der var prydet med grønt, flag og vimpler. Foruden kongen og følget deltog amtsrådets medlemmer og så mange af egnens beboere, som teltet kunne rumme. Amtmanden kammerherre Baron Veldel Vedelsborg holdt velkomsttalen, og kongen takkede og beklagede, at hans familie ikke var med, da hans modtagelse i Vendsyssel langt overgik hans forventninger, men han ville om ikke ret lang tid atter besøge Vendsyssel med sin familie.

Efter frokosten drog man til Rubjerg Knude, hvor der på den stejle skråning ned til havstokken var dannet en trappe på omtrent 100 fod, som benyttedes til nedstigning. Herfra gik kongen langs havet til Lønstrup strand, hvor der forevistes øvelsestur med redningsbåden og raketudskydning. Kongen uddelte 50 kr. til redningsmandskabet. Kongen med følge besøgte købmand Segelcke, hvor der indtoges forfriskninger.

Kongetoget modtoges ve Skallerup Vennebjerg pastoratsgrænse af en æresvagt af tolv festklædte ryttere, som ledsagede kongen videre. På det smukkeste punkt ved Vennebjerg Mølle var ved sognerådets foranstaltning, rejst en anseelig æresport, der med omhu og smag var prydet under ledelse af frøknerne Schjøt. Her gjordes holdt, medens forsamlingen vel en fem a sex hundrede mennesker udbrød i er nifoldigt hurra.

Pastoratets præst F. Schjøtt holdt derefter følgende tale:
Deres Majestæt! Ved denne kyst, hvor bølgerne bruse, hvor havets den kolde tungsindige guse oprejser sit luftslot på lyngklædte hede, hvor hjejlen omflagrer sin brune hede, hvor jægerne vanker sin ensomme gang, hvor hjerterne svulme ved fædrenes sang. Hvor Jylland frembyder sin mandige dyst, sit brede, sit nøgne og mægtige bryst vogter småsøstre i Østerlide, vogter dem alle for stormflodens kvide. Der står de gamle, de dejlige minder: Fribårne mænd og trofaste kvinder færdes på marken, på vang og ved strand med Gud for konge og fædreland!”

På dette sted, hvor måske aldrig nogen dansk konge har betrådt, og som vi med ringe evne, men med bedste vilje have smykket med markens urter og lyngens blomster og vort herlige Dannebrog, på dette sted bringer jeg deres Majestæt den hjerteligste hilsen fra Skallerup og Vennebjerg menigheder. I ovre gudshuse, deroppe på højen og i dalen dernede, nedbeder vi så ofte Herrens velsignelse over konge og fædreland. Men i dag flokkes skarerne under den lysende strålende sommerhimmel, ikke blot for at modtage og gemme et levende billede af vor egen gode, trofaste og danske konge, den frie konge over det frie folk. Og i det vi vove at fatte det håb, at også deres majestæt vil modtage et venligt minde om disse uforglemmelige øjeblikke og engang glæde os med et længere besøg, knytte vi til dette håb, at også deres majestæt med ophøjede dronning, med elskelige børn må leve mange, mange glædelige og lykkelige år i vort gamle kære Danmark, et ønske som finder genklang i alle danske hjerter, og som vi alle både unge og gamle her ville hilse og udbringe i jublende samklang: ”Vor gode konge leve lykkelig og længe!!!”

Atter rungede ni vældige hurraer, hvorefter kongen takkede, udtalte, at han aldrig skulle glemme, at han her havde fundet så mange kærlige hjerter, der havde beredt ham denne festlige modtagelse. Mindet herom ville han bevare og med glæde fortælle sin Dronning og sine børn derom.

Efter at sognerådsmedlemmerne var repræsenterede for hans majestæt, foresloges en tur op på Vennebjerg Kirkehøj, og snart var kongen, hans følge og den forsamlede mængde i livlig bevægelse og broget blanding på vandring op ad bakken. Ankomsten her fik hver på sin vis alle travlt: Kongen og hans nærmeste følge med at beundre den fortrinlige udsigt over det dejlige velbyggede landskab, der som et landkort ligger udbredt for ens blik, kranset på alle sider af havet, men ellers udbredende sig så vidt øjet rækker, kun hist og her afbrudt af højdepunkter, som Hjørring og Børglum Kloster.  Menneskemassen havde travlt med nysgerrige undren nu nærved at beundre kongen, hvis venlige og godmodige væsen måtte vinde alle, der kom i berøring med ham, – og endelig de stedkendte, med at give forklaringer og underretning. Konsejlspræsidenten udmærkede sig især ved sine livlige spørgsmål og synlige interesser. Derefter besås Vennebjerg kirke, og nu gik det under livlig munterhed atter i broget blanding ned til de ventende vogne, hvor der toges afsked med kongen under kraftige hurraråb.

I Nørre Harritslev havde sognerådets formand, gårdejer Christian Jensen (Lassen) rejst en æresport ved hans gård, hvis forside vender ud til vejen. Her gjordes atter et kort ophold. Kongen takkede ham og skjænkede ham et sølvbæger til erindring hvorefter Skallerup-Vennebjerg pastorats æresvagt fulgte kongen til sognets grænse ved Grinstedbro